Kaffeabonnement til private

Kaffeabonnement til private

Så er NGUVU’s kaffeabonnement til private i luften.

Nu kan du få lækre, nyristede kaffebønner og samtidig styrke kvindelige småbønder i Kenya. Kvinderne er sikret flere penge mellem hænderne, faglig udvikling, sundhedsrådgivning og hjælp til familieplanlægning. Derudover får børnene betalt skolegang.

Læs mere og tilmeld dig på https://nguvu.dk/kaffeabonnement/

Nye smykker fra slummen

Nye smykker fra slummen

Smykkedesigneren Helle Vestergaard Poulsen, der står bag det populære smykkebrand ANNI LU, har lanceret ny kollektion, hvor hun igen har armbånd med, der er lavet af kvinder i Afrikas største slum.

Takket være Helle, så har Judith, Abigael, Hellen, Emily og Agnes nu haft arbejde i over et år. Selvom de bor i Afrikas største slum, Kibera, så tror de nu på en bedre fremtid for dem selv og deres børn. 

Læs mere

Afrikakurven - firmagaven der kombinerer delikatesser med samfundsansvar

Afrikakurven - firmagaven der kombinerer delikatesser med samfundsansvar

NGUVU er gået sammen med tre andre virksomheder med fokus på socialt iværksætteri om den samfundsansvarlige firmagave 'Afrikakurven'. I kurven ligger delikatesser, der alle er med til at gøre en stor forskel for lokalbefolkningen i tre afrikanske lande.

Selve kurven er lavet af kvinder i Afrikas største slum, der ligger i Kenyas hovedstad Nairobi. Gourmetkaffen fra 'NGUVU' er med til at sikre kvindelige småbønder i Kenya ordentlig løn og faglig udvikling, mens gourmetkaffen fra 'Coffeprint-Impact Roasters' er med til at sikre rent vand til skolebørn i Etiopien. Chokolade fra 'Social Foodies' skaber jobs i Sydafrika, mens den økologiske vin fra 'Vin med Hjerte' støtter lokale vinbønder i Sydafrika og står bag lokale drikkevandsprojekter.

Vi oplever rigtig stor interesse omkring Afrikakurven. Mange virksomheder vil gerne give medarbejderne og kunderne en helt unik gave, der både smager virkelig godt og gør en konkret forskel for mange personer i tre afrikanske lande.

Med Afrikakurven følger en stærk kommunikationspakke, som eksempelvis kan bruges til at øge engagementet blandt medarbejderne op til jul. Vi synes, at det er vigtigt, at fortælle historierne bag Afrikakurven, så virksomhederne kan vise, at det ikke er en helt almindelige gave, de giver. Hvad betyder det for en enlig mor i Afrikas største slum, at hun nu er sikret arbejde, så hun kan forsørge sig selv og sine børn? Hvorfor har det en langvarig effekt, at skolebørn i Etiopien får adgang til rent drikkevand? Historierne viser, at virksomheder gennem deres indkøb kan gøre en forskel, der rækker langt.

Læs mere på afrikakurven.dk

Smykker med mening

Smykker med mening
Smykker med mening
Smykker med mening
Smykker med mening

For 10 måneder siden mødtes vi med smykkedesigner Helle Vestergaard Poulsen, der står bag brandet ANNI LU. Helle ville gerne hjælpe udsatte kvinder og børn i Kenya. Det skulle være tænkt ind i forretningen, så Helle kunne hjælpe kvinderne og børnene ved at gøre det, hun er bedst til. Derfor designede hun tre unikke armbånd med perler fra Nairobis lokale markeder. Armbåndene skulle produceres af Abigael, Emily, Hellen, Agnes og Judith, der alle bor i Kibera, Afrikas største slum. På den måde kunne Helle sikre kvinderne arbejde og faglig udvikling, så de kan forsørge sig selv og deres børn. Samtidig kan de også få opfyldt deres største drøm, nemlig at give børnene en uddannelse, så de kan få en fremtid væk fra slummen. 

Samarbejdet med Helle er et super godt eksempel på, at selv små virksomheder kan gøre en kæmpe forskel for dem, der har allermest brug for det. 

Vi er utroligt stolte og glade for at armbåndene med overskriften "ANNI LU For Women" nu er kommet på gaden. Læs mere om de seje kvinder i Kibera og køb de flotte armbånd i ANNI LU's webshop 

Læs desuden mere om initiativet i modemagasinet Costume.

Søg på NGUVU
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.