Eunice er i gang med at vokse sin lille kaffeforretning i Meru.
Hun har netop fået 50 små kaffetræer fra NGUVU's planteskole, så hun kan øge antallet af kaffetræer fra 300 til 350. Om cirka 18 måneder vil træerne give røde kaffebær, som vi kan give Eunice en ordentlig betaling for.
Gennem NGUVU har Eunice ikke kun øget sit indtægtsgrundlag. Hun har også fået træning med agronomer, så hun kan forbedre farmen og de eksisterende kaffetræer. Derudover har hun fået en ko, som giver hende gødning og på sigt mælk, som hun kan sælge på det lokale marked. Det giver hende en vigtig ekstra indtægt.
På den måde støtter vi op om Eunice, så hun kan forsørge sine to hjemmeboende børn og sit ene barnebarn. De er helt afhængige af, at Eunice får en indkomst, der kan sikre dem mad, drikke og den vigtige skolegang.