Giovana er både kaffefarmer og en stærk stemme i sit lokalsamfund. Som medlem af områdets Ældregruppe arbejder hun for at forbedre kvinders vilkår og sikre dem en stærkere position i lokalsamfundet. Hendes indsats gør en reel forskel, både for hendes egen familie og for de mange kvinder, der ser op til hende.
På sin kaffefarm har Giovana oplevet en stor udvikling gennem NGUVU. Hun har fået en vandtank, der sikrer adgang til vand og sparer hende utallige timer, som hun før brugte på at hente vand langt væk. Derudover har hun modtaget kaffetræer fra NGUVU’s planteskole, hvilket har øget hendes produktion markant.
For at gøre sin kaffefarm mere robust har Giovana også plantet skyggetræer, der beskytter kaffebuskene, forbedrer jordens sundhed og skaber et mere stabilt økosystem. Blandt disse er Moringa-træer, hvis næringsrige blade kan bruges til både te og madlavning.
"With NGUVU we are seeing change. When you buy our coffee, we get a lot of help. We are able to improve economically" – Giovana
Giovana ved, at udvikling tager tid, men hun ser en fremtid, hvor kvinderne i hendes samfund står stærkere. Med hårdt arbejde, sammenhold og de ressourcer, NGUVU bringer til området, skaber hun langsigtede forbedringer for både sin familie og for de næste generationer.
”A coin from a lady never gets wasted", siger Giovana blandt andet i denne
video: