Træning
Træning er hjertet i NGUVU.
Træning er ikke en engangsbegivenhed hos NGUVU. Det er et program, der løber året rundt og rører ved hver eneste farm. Det er grunden til, at kvinderne producerer bedre kaffe, opnår sundere jord og får højere indkomster år for år.
I 2025 deltog 65 kvinder i det intensive regenerative program ledet af Getrude Alworah, forskningsleder ved KALRO Coffee Research Institute, og Doris Kajaju, NGUVU's egen agronom. Kvinderne arbejder direkte med Getrude om jordsundhed, kompostering, integreret skadedyrsbekæmpelse, fokus på mere biodiversitet og agroforestry. Doris følger op året rundt med regelmæssige gårdbesøg og personlig vejledning til den enkelte.
Alle 197 kvinder modtager løbende træning gennem gårdbesøg fra Doris, team leaders og trænere. Træningen er praktisk og tilpasset den enkelte farm. Den foregår på kvindernes egne marker, med deres egen jord, deres egne træer og deres egne udfordringer.
Elleve kvinder har gennemført NGUVU's Training of Trainers. Hver måned samler de kvinderne i deres lokalområde, deler viden og viser praktiske teknikker direkte på marken. Det er denne tilgang - hvor kvinder lærer fra kvinder - der sikrer, at de regenerative metoder bliver taget i brug i hele gruppen.
“Once they consider themselves as regenerative
agriculture champions, they are ready to train others
and they keep going. The motivation is:
I am becoming someone.”
- Getrude Alworah, Research scientist at the Kenya Agricultural and Livestock Research Organization (KALRO) and NGUVU’s external advisor